Jordemoderens oplevelse
Jeg har, som jordemoder i "Hjemmefødselsordning Sjælland", været til en dejlig fødsel, hvor Karina var med som fødselscoach. Da jeg første gang hørte, at der skulle en fødselscoach med tænkte jeg; "Skal det virkelig være nødvendigt med en fødselscoach? Det er jo det arbejde, jeg skal lave?"
Men ved fødslen fungerede det rigtigt fint. Karina havde en rigtig god fornemmelse af det hele, og havde en fin og støttende kontakt til kvinden, samtidigt med, at hun var helt klar over hvornår det var mit ansvar og arbejdsområde.
Karina var også en dejlig aflastning for mig, i en situation, hvor alt er meget intenst og man bruger store mængder af energi.
Ikke kun ved en hjemmefødsel, men måske især ved en hospitalsfødsel hvor der ofte kan være meget uro og udskiften af personale under fødslen, vil en fødselscoach som Karina være en kæmpe fordel at have med som støtte.
Jeg kan kun give Karina mine bedste anbefalinger.
Jordemoder Jette Hummelshøj
Læs også:


Tip en veninde om Tryg Fødsel







Vores oplevelse med verdens bedste fødselscoach

